lørdag den 14. februar 2015

Uge 18 (09.02.2015 - 15.02.2015)

Uge 18


Mandag er der atter gang i byggepladsen. Vejret viser sig fra sin gode side. Ifølge vejrudsigten skulle det blive tørt og 2-8 grader de næste 7-10 døgn, hvilket er helt optimalt i forhold til støbearbejdet.
Der er mandag arbejdet videre med opbygning af sokkel. Herudover er der etableret rørføring til kloak og koldt vand under huset. Koldt vand føres under huset før der isoleres og støbes, for ikke at varme det kolde vand op i isolering og gulvvarmelaget.


Afløb og koldt vand til køkken (midterst til højre)
Helt til højre det kommende børnetoilet. Midterst afløb og koldt vand til bryggers.

Til venstre ses indføring af rør mv. til det kommende teknikskab i huset.

View ned i huset set fra walk-in.

Tirsdag er det sidste af soklen færdiggjort. Der er i selve huset lagt det sidste lag stabilgrus ud i og det er fint stampet og afrettet. Oven på sandet er der lagt lecablokke, hvor indervæggene skal stå. Det var ganske sjovt, at se indervæggenes placering. Indtil videre er det "kun" forældreafdelingen, som har fået "fundamentblokkene" lagt. Det gav en snært af "rumfornemmelse", at se det og gå rundt i de nye værelser.

Der er leveret flere byggematerialer til byggepladsen. I løbet af tirsdagen er der leveret tykke hvide "flamingoplader" (Polystyren). Pladerne skal lægges ud på det afrettede stabilgruslag og fungere som gulvisolering. Herefter lægges "rionet" og varmeslanger. Til sidst støbes betondæk, som bliver husets gulv. Vi har fået at vide, at arbejdet med varmeslangerne er færdigt torsdag, og at der støbes betondæk fredag.
Herefter kommer byggeriet til at stå stille en uges tid, hvor betondækket skal tørre inden der kan stilles indervægge op - forventeligt torsdag i bygge uge 19. Det bliver rigtig spændende, da vi herefter vil kunne gå rundt i de "rå rum" og virkelige fornemme hvordan de enkelte rum bliver.


Så er der leveret isoleringsplader til gulv/fundament konstruktionen


Kommende teknikskab. Koldvands slanger til alle de rum der skal have koldt vand.

Placering af de kommende indervægge.

Stuen

Kig fra "forældreenden" ud i køkken/alrum.


Onsdag fortsætter arbejdet med at lægge "fundamentblokke", der hvor indervægge og skillevægge skal stå. Samtidig lægges flamingo pladerne ud over det resterende areal. Pladerne fungerer som gulvisolering.



Fundamentblokke og gulvisolering, som én samlet overflade. Klar til at lægge varmeslanger og rionet (armeringsjern) på.

Fundamentblokke i bryggers, viktualierum, entré og badeværelse.


Mon puslespillet går op?

Torsdag er der lagt varmeslanger ud på isoleringspladerne. Gulvvarmen i hele huset incl. garage er nu udlagt. Ovenpå slangerne er der lagt rionet (armeringsjern), og i siderne er der sat flamingoisoleringsblokke dels for at isolere og dels for at holde på det flydende beton. Der er nu også leveret kloakrør til byggepladsen. Der mangler nu kun at blive støbt betondæk - det skulle blive gjort i løbet af fredagen.
Udover selve byggeriet har vi haft fat i Waoo og Yousee for at høre om vi skal have trukket kabler ind nu imens soklen er åben. Vi har efterfølgende spurgt FBA, og de trækker som udgangspunkt alle kabler med ind fra skel. Der skulle dog også være plads i tomrøret i soklen, hvis der skal trækkes noget ind i huset efterfølgende.

Vores byggerådgiver, Bo Thoudal, har været forbi og tilse byggeriet samt, at varmeslanger og rionet er lagt korrekt inden der hældes beton på. Alt ser fint ud.

Så er der lagt varmeslanger i hele huset. De samles i teknikskabet, hvor alt elektronik, varme, el, tv mv. styres fra.

Rionet (armeringsjern) er lagt oven på varmeslangerne, og der er nu klar til at blive støbt betondæk.

Det kommende teknikskab. Alle de grå slanger er varmeslangerne.

Kloakrør er leveret og klar til at blive gravet ned.

Fredag blev der leveret beton, og gulvet er nu støbt. Nu skal det blot tørre i en uges tid, inde indervægge kan stilles op. Imens beton tørre og hærder fortsætter arbejdet med at få lagt kloak og trukket strøm, internet, kabel tv mv. til og fra huset.

Netop støbt betondæk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar