søndag den 12. juli 2015

Uge 34 (01.06.2015 - 07.06.2015)

Uge 34


Mandag/tirsdag har elektrikerne været forbi og sætte spots, stikkontakter mv. op i alle rum. Det ser ud til at alt el nu er på plads. Maleren har været forbi og udbedre nogle småskrammer, og mangler kun at male fodlister og karme. Tømreren har færdiggjort gulvet og køkkenet er også færdigt. Huset er stort set færdigt nu.

Vi skal til "foraflevering" på fredag sammen med FBA´s byggeleder, Jens Martin, samt vores egen rådgiver, Bo Thoudal. Hele huset skal gennemgås for eventuelle fejl og mangler, så disse kan blive udbedret inden den endelige aflevering. Den endelige aflevering er sat til tirsdag d. 9 juni. Vi er tæt på målet nu, og vi er i fuld gang med at pakke ned i flyttekasser.


Velkommen til gangen - set fra garagen

Gang, nu med spots.

Køkkenvask og armatur

Stuen

Fredag var vi til "foraflevering", og det gik rigtig fint. Vi havde vores egen byggerådgiver, Bo Thoudal, med til mødet. Det var en supergod oplevelse, og det var heldigvis kun ganske få ting der skulle udbedres (eftermales hist og her, termostaterne var forkerte og en holder til bruseren der manglede). Alt sammen noget der fint kan nåes til den endelige aflevering på tirsdag. Vi er nu nået til vejs ende med projektet...... næsten da. Nu starter arbejdet med at komme plads og få hængt reoler, lamper, billeder og alt muligt andet op for at gøre det til "vores" hjem. Haven ligner en bjergkæde i miniformat og indkørslen skal først til at bygges op. Der er nok af projekter at gå igang med til sommerferien.

Det har været en rigtig god oplevelse, at bygge med FBA fra start til slut.

Hermed slutter bloggen i denne omgang. Tak fordi I læste med - god sommer :-)

søndag den 31. maj 2015

Uge 33 (25.05.2015 - 31.052015)

Uge 33


Tirsdag/onsdag er der lagt plankegulve i næsten alle rum. Der mangler kun en lille smule i stuen. Det ser bare super fedt ud. Nu mangler der kun fodlister, døre, stikkontakter og spots.


Det fine gulv i soveværelset

Køkkenet/alrummet er næsten færdigt



Torsdag/fredag har tømrerne været igang med at sætte dørkarme, fodlister mv. op. Walk-in closet er nu også etableret og klar til brug. Det begynder at tage form af et færdigt hus nu. Vi har også fået den endelige indflytningsdato og dato for gennemgang af huset. 


Så blev det tid til dørkarme og døre

Glasdøren fra gangen tind til køkken/alrummet

Den sidste finish omkring gulvet/fodlisterne er på plads

Walk-in - bliver skønt med plads til tøjet. Spændende vis side der bliver fyldt først

lørdag den 23. maj 2015

Uge 32 (18.05.2015 - 24.05.2015)

Uge 32


Mandag-onsdag er der sat køkken, badeværelser og bryggers op. Det ser super godt ud, og det begynder nu at ligne et "beboeligt" hus. Overtagelsesdagen rykkere tættere og tættere på. Vi glæder os helt vildt meget.


Køkken/alrum - nu med "køkken"

Indbygningsskabe med plads til ovn.

Børne/gæstebadeværelse - det virker større end forventet :-)

Bryggers


Fredag er trægulvet leveret, så det bliver nok lagt i løbet af byggeuge 33.

FBA´s byggelder, ringede for at drøfte nærmere omkring afleveringsdato og indtil videre bliver det primo uge 24 (byggeuge 35). Jubiii kun ca. 3 uger til vi "får" vores nye hus.

lørdag den 16. maj 2015

Uge 31 (11.05.2015 - 17.05.2015)

Uge 31


Mandag-onsdag er der ikke sket ret meget, idet næste projekt er at få lagt gulvet. Gulvet er en smule forsinket. Vi forventer, at gulvet leveres i løbet af byggeuge 32. Der er i denne uge leveret døre, karme, fodlister og ikke mindst alt inventar til køkken, bad, bryggers og walk in. 

Elementer fra Svane

Garagen er godt fyldt med inventar elementer


Her i helligdagene er vores belægningsprojekt skredet godt frem. Hele havesiden er nu færdig. Vi er begyndt at lægge sten ved gavlsiden på huset.

Gavlsiden ved soveværelset - pyha det er hårdt at grave dræn ned med håndkraft.

Den store terrasse til havesiden.

søndag den 10. maj 2015

Uge 30 (04.05.2015 - 10.05.2015)

Uge 30


Mandag/tirsdag  har malerne været igang med at male lofterne og pudse væggene omkring vinduerne. Overtagelsen af huset synes nu inden for rækkevidde, og vi glæder os helt vildt. 


Gipsloft i det ene børneværelse

Onsdag har malerne været igang igen, og de har været meget effektive. Alle rum er blevet pudset op og malet. Det giver et helt nyt udtryk og en ny og større rumfornemmelse. Wauv det ser godt ud. 


Køkken/alrum - nu nymalet

Stuen

Udsigt fra stuen mod den halvfærdige terrasse og skoven
Torsdag/fredag er malerne umiddelbart blevet færdige med at pudse vægge og male. Det ser super godt ud, og rummene ser meget større ud nu. Der har været fugemand på udenfor til at fuge vinduer og døre.

Fine hvide pudsede vægge

Vi er blevet færdige med terrassen - pyha hårdt arbejde

torsdag den 30. april 2015

Uge 29 (27.04.2015 - 03.05.2015)

Uge 29


Mandag/tirsdag er malerne igang med at dække af klinkegulve af. Alle rum er nu blevet spartlet på både loftsplader og omkring vinduerne. De spartlede områder er blevet malet, og det ser ud til at malernes næste skridt er at male loft og vægge.


Lyskassen til ovenlysvinduet (malet på de spartlede områder)

Kiploftet i stuen
Onsdag/Torsdag har malerne spartlet væggene i alle rum.... med pastelgrøn spartelmasse.  Det lysner rummene rigtig meget op, men vi er nu glade for at vi har valgt hvide vægge. Spændende om de bliver malet i løbet af bygge uge 30.

Børneværelse set fra gangen

Stuen set fra køkken/alrummet

lørdag den 25. april 2015

Uge 28 (20.04.2015 - 26.04.2015)

Uge 28


Mandag er det tilsyneladende kun VVS folkene der har været på byggepladsen. Der er sat udendørs vandhane op. Der er monteret fjernvarmeunit og en række forskellige målere. Jeg selv har været igang med at grave terrasse op, da den ikke virkede helt stabil. Hårdt arbejde, men jeg er nu stødt på fast grund, og det giver ny energi og motivation.


Indholdet i teknikskabet udvides gradvist - nu med fjernvarme udstyr

Udendørs vandhande

Stabilgrus i terrassen er gravet op igen - hulet vrker måske lidt suspekt... bare rolig der kommer ikke til at ligge nogen under terrassen :-)

Tirsdag har tømrerne været forbi og sætte branddøren i mellem huset/gangen og garagen. De har heldigvis også haft tid til at sætte de hvide brædder på under taget på den overdækkede terrasse. Det ser fint ud og giver noget mere lys, at de er hvide. 


Overdækket terrasse er færdig

Så er der sat branddør i mellem garage og resten af huset

Onsdag har malerne været forbi og er begyndt at spartle samlinger og skruehuller i gipspladerne. Det begynder at ligne et helt loft nu.

Vores egen byggerådgiver, Bo Thoudal, har været forbi byggeriet tirsdag, og har nogle anmærkning til den murede midtersøjle efter at tømrerne har sat de hvide brædder op under den overdækkede terrasse. Søjlen er ikke helt høj nok, og der er et lille trekantet gab øverst. Derudover er der en mindre revne i en af indervæggene, som tidligere har været påtalt. FBA har allerede svaret retur, at de får udbedret. Super fedt med en godt dialog og kommunikationer.



Spartlede lofter i køkken/alrum

Torsdag/fredag har der umiddelbart ikke været folk på byggeriet, så det er kun egne timer på terrasseprojektet der har skabt lidt fremdrift.