lørdag den 18. april 2015

Uge 27 (13.04.2015 - 19.04.2015)

Uge 27


Mandag/tirsdag er tømrerne blevet færdige med at sætte gipslofter op. Murerne er begyndt at lægge klinker i forældrebadeværelset. 
Garageportene er blevet lukket og garagen er blevet lavet om til "værksted" for håndværkerne.

Skanderborg/Hørning fjernvarme har gravet en lang rende fra vejen og indtil huset i forbindelse med tilslutning til fjernvarme. Desværre har de gravet i et kloakrør, som er gravet i stykker. Vi har sendt en mail med billeder til fjernvarmen, FBA og vores byggerådgiver, Bo Thoudal.

Rende til fjernvarmerør

Ups de har gravet et kloakrør i stykker

Klinker i forældrebadeværelse

Så er alle gipslofter sat op
Onsdag/torsdag/fredag har murerne været igang med at lægge klinker i badeværelser, brusenicher, gang, entre og bryggers. Der er desuden lavet noget finish omkring vinduerne, så der er klar til malerne. Mon der snart bliver lagt trægulve?

Børnebadeværelse - nu med klinker

Viktualierum

Bruseniche i forældrebad

lørdag den 11. april 2015

Uge 26 (06.04.2015 - 12.04.2015)

Uge 26


Mandag har murerne lavet vådrumssikring i badeværelserne, og disse er nu klar til at få lagt klinker i løbet af byggeuge 26.

Tirsdag er troltekt loftet i garagen stort set sat op. Det ser rigtig godt ud. Der stillet stabler med gipsplader op i køkken/alrum og i stuen. Tømrerne er klar til at sætte gips op på lofterne i selve huset. Nu begynder det indvendige udtryk at komme til syne. 


Trappe til loft


Så er der troltekt i garagen



Onsdag har tømrerne savet hul i loftet til "lyskassen" under ovenlysvinduerne. Det er ser super fedt ud, og det ser ud til at det giver et rigtig godt dagslys indfald i køkken/alrummet. De to garageporte er blevet leveret og klar til opsætningen. Trappen og lemmen til luftrummet er blevet monteret. I garagen ligger der hvide brædder klar til montering under den overdækkede terrasse. "Toiletkasserne" er blevet monteret til de væghængte toiletter. Det ser ud til at at det kun er tømrerne der har været på byggepladsen idag. Murerne skulle dukke op de sidste par dage i ugen for at lægge klinker i badeværelser og gangarealer. 

Vi har afgivet ordre på levering af stabilgrus og afretningssand til flisebelægningen. Fliser, drænrør, acudræn foran garage mv. er bestilt hos Stark og bliver alt sammen leveret på fredag. Vi har booket en "miniged" til at få læsset de tunge 1,5 ton paller med fliser om i have, samt få flyttet sand og stabilgrus. Der bliver leveret 27 paller fliser, 20 m3 afretningssand og 24 m3 stabilgrus. Vi har besluttet at kaste os ud i selv at få lagt sten og anrettet have.


Så er "lyskassen" etableret.

Garageporte klar til montering

Torsdag er Crawford montørerne igang med at montere garageportene - det ser ud til at være et større projekt. Tømrerne har været godt igang med at sætte gipslofter op i gang, bryggers og børnebadeværelse. Lyskassen i køkken/alrummet er blevet beklædt med gips, og det ser rigtig fedt ud nu. Der er boret huller til spots i gipspladerne, så vi begynder nu at kunne se, hvor spots kommer til at sidde. 
Murerne har gået ude i det fine forårsvejr, og har nu pudset soklen op, så den står super fint. Nu er der klar til at vi kan gå igang med belægningsarbejdet udenfor.

Lyskassen og ovenlysvinduerne

Lofterne begynder at tage form - her i entreen

Soklen er pudset fint op - her er det stuebygningen i aftensolen

Sokkelpuds til gadesiden

Fredag har tømrerne været igang med at sætte mere gips op - det er et større arbejde.

Vi er gået igang med haveprojektet, og der er leveret stabilgrus, sand 28 paller fliser og en masse byggematerialer fra Stark. Vi har lejet en miniged til at at flytte de tunge fliser, sand og grus. Det er en kæmpe hjælp med sådan en maskine.


Så er der 20 m3 afretningssand

23 m3 stabilgrus til at opbygge bund til belægningssten

Minigeden på hårdt arbejde igang med at plane muldbjergene ud

Ups!!! Heldigvis kom ingen til skade.... ud over geden. Det kostede 3,5 time inden den blev skiftet ud med en ny fra udlejningsfirmaet. Heldigvis fik vi lov at køre med den en 1/2 dag ekstra.

torsdag den 2. april 2015

Uge 25 (30.03.2015 - 05.04.2015)

Uge 25


Mandag har tømrerne været igang med at lægge tagsten på huset, og taget er nu stort set færdigt. Der mangler blot nogle små finish ting på taget. Husets ydre er nu stort set færdigt. Der mangler umiddelbart kun sålbænke, garageporte og fugning omkring vinduer og døre. Udendørsbelysningen mangler også, men dette står vi selv for - lamperne er indkøbte og skal blot monteres.


Så er der lagt tagsten på huset

Begge tage er næsten færdige


Tirsdag/onsdag har elektrikerne trukket kabler i hele huset til spots, stikkontakter, netværk og tv. 
Der er leveret en del flere byggematerieler. Bl.a. troltekt plader til loftet i garage, gipsplader til alle lofter i huset. Klinker til gangarealer og badeværelser er leveret.

Så er der trukket kabler til strøm i hele huset

Løsthængende kabler til spots. Her i køkkenet.

Klinker til gangarealer og badeværelser


Torsdag er der en enkelt murer igang med at mure sålbænke under vinduerne. Han har også støbt gulv i de to brusenicher, så de er klar til flisearbejdet efter påske.

Skiffer-sålbænke muret fast

Brusenichen i børnebadeværelset er blevet støbt og skal nu blot tørre

lørdag den 28. marts 2015

Uge 24 (23.03.2015 - 29.03.2015)

Uge 24


Mandag/Tirsdag har tømrerne været igang med at sætte vinduer i huset. Det giver et helt andet udtryk på huset. Rumfornemmelsen er også meget anderledes. F.eks. synes jeg stuen pludselig virker lille i forhold til tidligere oplevelser.

Vi har fået en tilbagemelding FBA´s byggeleder, Jens Martin, på den indfræsning der er lavet i facademuren. Det er desværre rigtigt nok. Der er tale om en såkaldt "dilitationsfuge". Der fuges efter med gummifuge. Formålet er at facademurene så kan arbejde i vind og vejr uden at skabe revner i murværket. Det er jo sådan set fint nok, men lidt ærgerligt, da det bryder den fine facade.


Vinduer i stuen er nu monteret

Stuevinduer er monteret

Lidt vinduer og nogle tagsten, så er husets ydre næsten færdigt.
Onsdag er resten af husets vinduer og døre blevet monteret. Det ser rigtig godt ud og begynder nu virkelige at ligne et helt hus. Velux ovenlysvinduerne er blevet monteret, og det giver et fantastisk lysindfald i køkken/alrummet. Umiddelbart en rigtig god beslutning at få dem med - vi var nemlig meget i tvivl om de skulle med. Selv loftet og lyskassen er dog ikke lavet endnu, så det kan selvfølgelig ændre en del på udtrykket og lysindfaldet.



Dobbelt Velux ovenlysvindue. Spær og lyskasse er ikke tildannet endnu

Vinduer og døre til havesiden.


Torsdag har vi lavet en aftale med en sælger fra et anlægsgartnerfirmaer for at indhente tilbud på anlægning af have og belægningssten. Det var meget rart at få lidt inputs på anlægning af have og belægning. Vi skulle få en pris på projektet i løbet af i morgen, fredag.

Tømrerne har været igang med at sætte loftforskalning og dampspærre. Nu virker rumfornemmelsen pludselig mindre igen. Sjovt som oplevelsen skifter efterhånden som byggeriet skrider frem igen.


Gang set fra garageindgang

Køkken/alrum set fra gang

Overdækket terrasse set mod stue og køkken/alrum
Fredag er der leveret tagstend til byggepladsen - lige klar til at blive lagt på taget mandag. Loftforskalning ser ud til at være færdiggjort, og der står nogle enkelte stabler gipsplader i stuen og køkkenet.

Så er der tagsten

Loftforskalning færdiggjort

fredag den 20. marts 2015

Uge 23 (16.03.2015 - 22.03.2015)

Uge 23


Mandag/Tirsdag ser det ud til at murerne er helt færdige med murene. Gavlene er muret helt op til spidsen. Portåbner i garagen er muret. Det eneste der mangler er ca. en halv meter af en af mursøjlerne i stuebygningen. Tømrerne har fået taget hul på de "store pakker" med lægter. Stuebygningens tagkonstruktion har fået undertag, isolering og der er sat brædder/underbeklædning op til at skrue gipslofterne fast i. Man begynder virkelig at kunne fornemme stuen nu.

Alle vinduerne er leveret og bliver sandsynligvis monteret i løbet af denne uge også. Huset er jo "næsten" færdigt....

Gavl og portåbner er nu muret færdigt

Stuebygning (til højre) er langt. Lægter klar til montering på "hovedhus"

Tagkonstruktion og lægter på stuebygning klar til at få lagt tagsten

Så er der vinduer (Ideal combi futura +)

Onsdag er hele undertaget mod havesiden etableret, og der er monter lægter. Murerne ser ud til at være helt færdige med at mure. Gavlen med trekantsvinduerne mod sydøst ser rigtig godt ud. Der er monteret arkitekttagrender langs alle facader og det ser super godt.

Undertag mod havesiden er lavet.

Zinktagrenderne er monteret, og de står rigtig flot til de grålige murværk

Vinduesåbningerne i gavlsiden mod sydøst.

View fra de sydøstlige gavle ned mellem de to tage mod sydvest 

Torsdag er taget helt lukket på begge sider, og lægterne er klar til at tagstenene bliver leveret. Der mangler dog hul/udskæring til det dobbelt Velux ovenlys mod havesiden. Ligeledes skal spærkonstruktionen i køkken/alrummet tilpasses, idet der skal laves bæreevneudveksling hvor "lyskassen" til ovenlysvinduerne skal være. Det begynder virkelig at blive et "helt" hus at gå rundt i nu. Vi synes rigtig godt om det.
Badeværelserne har fået bygget brusenicher op.

Så er undertaget mod vejsiden også etableret

Køkken/alrummet set fra stuesiden. Det begynder at ligne et "færdigt" hus nu.

Forældrebrusenichen er bygget op. Indbygningsdelen til bruseren er blevet muret ind i væggen nu.

Den færdige facade mod haven. Det er indgangen til garagen man kan se.

Fredag er der ikke sket det helt store. Alle vinduerne, som blev leveret tidligere på ugen er nu blevet placeret ved alle dør- og vinduesåbninger, og er klar til at blive monteret i byggeuge 24.
Der er en, der har fræst en ordentlig rille i facademuren. Hvorfor ved vi ikke, og vi har skrevet til FBA´s byggeleder, Jens Martin, med billeder for at høre hvad det er for noget. Øv, vi håber det er en fejl.

Hvad sker der lige med den rille der er fræst i facaden??? Grrrrrr...

søndag den 15. marts 2015

Uge 22 (09.03.2015 - 15.03.2015)

Uge 22


Mandag/Tirsdag har murer og tømrer været godt igang. Gavlenderne er blevet "bygget" op af tømreren. Kipspærene er blevet ført videre ud over den overdækkede terrasse. Murerne er nået rigtig langt med murværket. Den høje søjle under den overdækkede terrasse er nu muret helt op til stålbjælken. Hele facademuren mod haven på både "hovedhuset" og "stuen" er færdiggjort. Gavlvæggene ved soveværelse og stue er næsten også muret helt op i lofthøjde.


Tømrerne har "bygget" endegavlene op.

Kipspær til den overdækkede terrasse er halvvejs.

Onsdag er stålsøjlen der skal bære taget på den overdækkede terrasse sat op, og der er støbt fundament til søjlen. Tagrenderne er under opsætning.
Rørføring til genveks anlægget er blevet installeret i loftkonstruktionen inden der isoleres.  Der er leveret Velux ovenlysvinduer til køkken/alrummet. Det bliver rigtig spændende at se ovenlysvinduerne monteret, og begynde at få de første indtryk af lysindfald. 

Stålsøjlen til den overdækkede terrasse afsat i det netop støbte fundament.

Rørføring til genveks anlægget.

Ovenlysvinduer

Torsdag var en smuk og mild forårsdag. Skønt at tilse byggeriet. Der er leveret en del flere byggematerialer. Primært tømmer og underbeklædning til taget. Der mangler nu kun at blive muret ved portåbningerne og hen til "gæsteentreen". Der er klargjort til loftlem. Genveks anlægget er installeret på loftet og alle rørføringer til anlægget er monteret. Kipspærene er alle blevet monteret på stuebygningen. Samlingen mellem de to tagkonstruktioner er lavet og der er lagt tagpap i samlingen. Montering af tagrenderne er påbegyndt, og det ser rigtig godt ud.


Genveks anlægget er nu installeret på loftet

Så er der klargjort til loftslem

Samling mellem de to tage på "hovedhus" og stue

De to tage set fra garagen
Fredag er murerne næsten færdige med ydervæggene. Der mangler nu kun at blive muret omkring portåbningerne til garagen samt ca. halvdelen af muren fra bryggersdøren hen til gæsteentreen.
VVS firmaet har været forbi og rette indbygningsarmaturet i forældrebadeværelsets bruseniche.
Tømreren har sat "rendejern" op næsten hele vejen langs taget på begge sider af huset. Der er nu klargjort til at tagrenderne kan monteres hele vejen rundt.
Indbygningsdel i forældrebadeværelset.

Oppe under taget til den overdækkede terrasse.

Set ind mod stuebygning, soveværelse og badeværelse.

Lørdag har vores egen byggerådgiver, Bo Thoudal, været forbi byggepladsen for at føre tilsyn med byggeriet. Alt i alt ser det fint ud. Han har nogle få anmærkninger. Han er ikke helt overbevist om at de reparerede revner i expan-elementerne ikke vil springe frem igen med tiden. Herudover har murerne glemt at afdække den blottede isolering et enkelt sted. Dette er ret vigtigt, så isoleringen ikke bliver våd.